The Ambassadors Theatre Baggrund

The Ambassadors, der er tegnet af den talentfulde teaterarkitekt W. G. R. Sprague, der også tegnede Aldwych, åbnede d. 5. juni 1913 og er anført på den engelske liste over bygninger af særlig arkitektonisk eller historisk art. Det er et teater med blot 418 pladser fordelt på to niveauer. Selve scenen er bare 6,25 meter dyb, og det er meget lidt, set ud fra West End-standarder. Den intime teatersal har en forscenehvælving over scenen, hvilket er ideelt til revyagtige produktioner.

The Ambassadors blev tegnet som et sidestykke til St Martins theatre, der åbnede tre år senere. Spillestedets åbningsopsætning var et stykke af Monckton Hoffe, der hed Panthea, der kun kørte i tre uger, fordi der havde været en nedgang i teaterbesøgstallet, da teateret åbnede.

The Guardian bemærkede, at teateret ”er bygget i overensstemmelse med tidens idéer vedrørende teaterarkitektur, er dekoreret i en farvesammensætning af elfenben, guld og violet og har plads til – og det er nyt – lidt mindre end 500 personer. Uagtet hvad mulighederne er for nye store teatre i vores dage, er der bestemt plads til et lille teater, der er meget mere egnet til mange af vore dages meget interessante skuespil”. The Times beskrev teateret som "et nyt og raffineret, lille spillested”.

I november 1921 gjorde den store Ivor Novello scenedebut i Londons West End på The Ambassadors i Sacha Guitrys skuespil Deburau, der blev præsenteret på engelsk af Harley Granville Barker. Det var også her i 1935 at den unge Vivien Leigh fik sin debut på en West End-scene i Ashley Dukes’ komedie The Mask of Virtue. Hendes præstation blev godt modtaget, og hun underskrev en filmkontakt på 50.000GBP blot få dage efter premiereaftenen; en drøm blev til virkelighed.

Andre bemærkelsesværdige opsætninger inkluderer Helene Hanoffs skuespil 84 Charing Cross Road, der er bearbejdet og iscenesat af James Roose-Evans med Rosemary Leach i hovedrollen. Stykket havde premiere i november 1981 og kørte i hele 16 måneder. Efter en periode på Barbican Pit Theatre rykkede The Royal Shakespeare Companys opsætning af Laclos’ skuespil Les Liaisons Dangereuses, bearbejdet af Christopher Hampton, ind på teateret i oktober 1986, og her blev det i knapt fire år. Og Marie Jones’ prisvindende komedie Stones In His Pockets havde premiere her i maj 2000, inden den tre måneder senere rykkede til Duke of York’s theatre, hvor den gik i lige over tre år.

Mellem 1986 og 1999 blev spillestedet brugt af The Royal Court Theatre til at iscenesætte deres berømte, studiebaserede værker “Theatre Upstairs”, mens deres eget teater i Sloane Square gennemgik en større ombygning. Efter at have kørt i fem år på Vaudeville theatre rykkede det musikskabende og flot opsatte show Stomp ind på The Ambassadors Theatre i oktober 2007.